onsdag den 7. november 2012

H&M Plum swatches og review (:

Så har jeg taget mig tid til at taste en lak ud. Jeg vil fortælle jer om pigmentering, konsistens, lugt, børste og alt det der, somer rart at vide, inden man går ud og køber en neglelak.

Vi taler om en lak fra H&M med navnet Plum. Der er ikke noget sjovt og fantasifuldt over det, men det lyver lidt. Det er ikke en plum, det er en varmere, meget mørk lilla. Det er en cremelak, så ingen shimmer eller glimmer.
Din skinner ikke vildt meget, når den er tørret, så en toplak ville virkeligt gøre underværker.

Blitz

Lampelys

Den indeholder 7 ml. lak og koster små 10 kr. Den kan vist stadig fås i diverse H&M butikker, jeg så den i hvert fald i sidste uge.

På billederne har jeg 2 lag på og den dækker perfekt. Det kan faktisk også gå med kun 1 halvtykt lag, men jeg foretrækker bare 2 lag ligemeget hvad.

Tørretiden er fantastisk. Jeg lagde første lag på alle neglene, og så kunne jeg gå i gang med andet lag lige bag efter, da det første lag allerede var knas tørt.
Det andet lag tog lidt længere om at tørre, men stadig lynhurtigt.

Det giver ikke så meget mening, men den lugter altså ikke grimt. Den skærer ikke i næsen eller noget, daden faktisk bare lugter sødt på en meget stærk måde.

Holdbarheden kan jeg sagtens tale om, da det ikke er første gang jeg har lakken på, Sidst gik der 3 dage inden lakken blev slidt på tipperne, hvilket bare er skønt, når det er en lak til 10 kr.

Børsten er ikke fantastisk. Den er lidt svær at arbejde med, da nogle af hårene er en smule længere. Den er heller ikke så god til at brede sig ud over neglen.

Den kan klart anbefales!

4/5 stjerner fra mig.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

TUSIND TAK FOR DIN KOMMENTAR!